Politikere dropper COP16

KLIMATOPMØDE: Kun otte danske politikere foruden ministeren tager til FN's klimatopmøde i Cancún. Et spørgsmål om ressourcer og lille indflydelse på beslutningerne, lyder begrundelsen.

Klimaet er røget langt ned på politikernes dagsorden, siden Danmark var vært for FN's klimatopmøde i december sidste år. På mandag begynder COP16 i den mexicanske by Cancún, men kun otte danske folketingsmedlemmer - foruden klima- og energiminister Lykke Friis (V) - er at finde på deltagerlisten.

Sidste år deltog hele 43 politikere - eller næsten en fjerdedel af Folketinget - i topmødet i Bella Center. Den høje deltagelse i 2009 skal ses i lyset af, at mødet var på dansk jord og alle MF'er, der havde tid og lyst, fik lov til at deltage.

Det er Folketingets Miljøudvalg og Energiudvalg, der i fællesskab har sammensat listen over danske delegerede. Og det er de to udvalg, der suverænt har besluttet at der i år skal sendes otte politikere - fire fra hvert valgforbund - afsted.

Login