Organisation: Omgør 1980’ernes nej tak til atomkraft

Diskussionen af atomkraft er en tvingende nødvendighed i kraft af energikrisen og enhver lignende situation i fremtiden. Politikerne tøver på grund af den lokale modstand, men en komplet afvisning vil være hyklerisk, skriver Preben Bonnén.

Hvor modstanden mod atomkraft i Danmark var stor i 1970'erne, hvor den daværende regering påtænkte at bygge atomkraftværker til at afbøde konsekvenserne af oliekrisen i 1973, er billedet i dag et ganske andet.

Opbakningen er ikke blot stor, men fremdeles voksende. Den voksende støtte må ikke overraskende tilskrives den nuværende energikrise, som ingen ved hvornår får en ende.

Men uafhængig af Ruslands angrebskrig i Ukraine og præsident Vladimir Putins brug af gas, som gengældelsesvåben mod Vestens sanktioner, vil diskussionen om inddragelse af atomkraft i Danmark være en tvingende nødvendighed, hvis landet ikke på ny skal stå i en lige så vanskelig og fortvivlende situation, som det i dag er tilfældet.

Login