Nyt værktøj oplyser om PCB-forekomster

KORT NYT: Energistyrelsen lancerer nyt værktøj til oplysning om PCB-forekomster i bygningers materialer og indeluft.

Energistyrelsen har på PCB-guiden (se her) oprettet et nyt værktøj, der kan hjælpe bygningsejere til information om deres bygningers risiko for forekomster af det miljøfarlige giftstof Poly-Chlorerede Biphenyler (PCB).

Ifølge Marie Louise Hansen, kontorchef i Energistyrelsen, er værktøjet blandt andet lanceret for at gøre det nemmere for bygningsejere at vurdere, hvorvidt der i deres bygninger kan være tale om indeklimaproblemer.

Værktøjet oplyser endvidere om forskellige byggematerialer, der typisk kan indeholde PCB, og vejleder i, hvorledes forekomster af PCB genkendes.

Login