Når verdensmålene vil måle alt, måler de i virkeligheden intet
Verdensmålene er i krise, for vi når med al sandsynlighed ikke målene. Det skyldes, at der er alt for mange af dem, skriver Svend Elberg Thomsen op til årets verdensmålsuge.
I starten af november begynder årets verdensmålsuge. Men den begynder på en trist baggrund.
Ingen af verdens lande har kurs mod at indfri verdensmålene ifølge en statusrapport. Selvom alle 193 lande i 2015 vedtog verdensmålene. FN’s egen midtvejsrapport viser, at halvdelen af delmålene ikke er på rette vej. Og yderligere 30 procent af delmålene stagnerer eller går ligefrem tilbage. Hvorfor mon?
Svaret er åbenlyst: Der er simpelthen for mange mål. Selvom alle målene er prisværdige, så ødelægger målene det for hinanden. Når man måler alt, så måler man i virkeligheden intet. Alle kan fokusere på nogle enkelte mål. Men ingen kan overskue alting. Og med 17 verdensmål, som opdeles i 169 delmål og 248 indikatorer, så er der simpelthen alt for mange.