Løkkes loyale energi-nørd

PORTRÆT: Den nye energiminister er en gemytlig fynbo, loyal Løkke-støtte, og en af Folketingets mest vidende energi-politikere. Lars Chr. Lilleholt (V) er den "naturlige" energiminister, men han vil blive beskyldt for at nedprioritere klimaet.

Den ny energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er en mand, som kender området til fingerspidserne. Siden 2005 har han været klima- og enerigordfører, og da energiforliget blev indgået i 2012, var Lilleholt en af de afgørende spillere.

Det var han i høj grad også, da Lars Løkke Rasmussen (V) sidste sommer var ved at miste grebet på partiet oven på endnu en bilagssag. Sammen med en lille håndfuld væbnere havde Lilleholt travlt med at ringe rundt til partiets bagland og sikre skanserne for Løkke.

Øvelsen lykkedes, og Lilleholt – der har kendt Løkke, siden de som unge var i Venstres Ungdom – er i dag en af partiformandens fortrolige.

Login