Lilleholt i samråd om energispareordning igen

SAMRÅD: Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, savner stadig svar på, hvad energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) vil stille op med at løse problemerne med snyd med energispareordningen. Derfor har han indkaldt ministeren i samråd torsdag.

I februar var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i samråd om den udskældte energispareordning på grund af mistanke om snyd og svindel med midlerne.

Torsdag skal han til den igen. Socialdemokratiets energi- og klimaordfører, Jens Joel, mener nemlig ikke, at der bliver gjort nok for at lukke hullerne i ordningen. Han beder nu derfor ministeren i et samråd redegøre for, hvad han har gjort for at løse problemerne eller for at forhindre, at problemerne voksede sig større.

DR har i år blandt andet afdækket konkret snyd med indberetning af energibesparelser i forbindelse med hulmursisolering. Det førte til, at ministeren i marts suspenderede energispareordningen for hulmursisolering i tre måneder. Men Jens Joel frygter, at der kan være flere områder, hvor der også svindles.

Login