Lidegaard: Den grønne støtte skal ned

INTERVIEW: Støtten til den grønne omstilling har været for massiv, og derfor er grøn energi i flere lande i EU ikke økonomisk bæredygtig. Det mener Martin Lidegaard, der ønsker støtten ændret, når de nye mål for 2030 skal på plads i EU-regi i foråret.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) mener, at støtten til grøn omstilling betyder, at vedvarende energi i flere EU-lande ikke er økonomisk bæredygtig.

Derfor ønsker han, at de nye EU-mål for 2030 skal rette op på de problemer, som den nuværende aftale indeholder.

"Det står smerteligt klart, at den måde, man har håndteret støtten til vedvarende energi på, ikke er holdbar. Der er blevet givet for høj støtte i for lang tid. Det har gjort den grønne omstilling i en del europæiske lande alt andet end bæredygtig økonomisk. Det bliver vi nødt til at rette op på," siger Martin Lidegaard.

Login