LEGO og WWF går sammen mod klimapåvirkninger

KORT NYT: LEGO Koncernen og WWF Verdensnaturfonden starter samarbejde, der skal mindske klimapåvirkningen.

LEGO Koncernen og WWF Verdensnaturfonden er indgået i et samarbejde om at intensivere deres indsats for at forbedre effekten af en række miljømæssige prioriteringer. Det skriver LEGO og WWF i en pressemeddelelse.

Kun en tiendedel af den samlede CO2-udledning, der er relateret til LEGOs produkter, stammer fra processer, der finder sted på LEGO-fabrikker under produktionen af LEGO-klodser og -sæt, skriver LEGO i pressemeddelelsen.

Derfor fokuserer en stor del af samarbejdet med WWF således på LEGOs leverandører, der kan være med til at minimere den samlede miljøbelastning. Målet for LEGO er ti procents reduktion af drivhusgasser i forhold til 2012 inden 2016.

Login