Kulsort bilpark vil trække oliespor langt ind i næste årti. Nu foreslår parti at klodse salgsbremsen i

Enhedslisten foreslår at indføre et stop for import og salg af fossilbiler fra 2025 for at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren hurtigere. Forslaget vil have en markant større betydning for klimaet end EU's 2035-stop, men vil være i strid med EU-lovgivningen og blev blandt andet derfor onsdag aften afvist af regeringen. 

Selvom bilparken står overfor en grøn revolution, når bilisterne over de kommende år skifter deres osende modeller ud med elbiler, vil danske benzin- og dieselbiler stadig sende millioner af ton CO2 ud i atmosfæren langt ind i det næste årti.

Ifølge Energistyrelsens seneste klimafremskrivning vil de sorte biler således være i overtal i bilparken helt frem til 2035, hvor CO2-udledningen fra personbilismen stadig vil være på langt over fire millioner ton.

Det er baggrunden for, at Enhedslisten onsdag i folketingssalen foreslog at indføre et stop for salg af sorte biler allerede i 2025.

Login