Konservative tager grønt opgør med regeringstid

AFSTAND: Annullering af CO2-kvoter var et centralt redskab i den tidligere VLAK-regerings klimaplan, men ifølge Konservative bør det ikke være i værktøjskassen fremover. Løsningen er billig, men ikke reel, mener klimaordfører Mette Abildgaard.

Når Folketingets partier i forhandlingerne om en ny klimalov skal blive enige om, hvad der kan og ikke kan tælle som CO2-reduktioner, vil Konservative argumentere imod kvoteannulleringer som redskab.

Det siger partiets klimaordfører, Mette Abildgaard, i et interview med Altinget.

”Vi ser ikke kvoteannulleringer som et redskab, vi skal gøre brug af. For mig er kvoteannulleringer lidt en skrivebordsøvelse, som sagtens kan være en billig løsning, men som ikke er en reel løsning. Og vigtigst af alt skaber det ikke dansk vækst eller arbejdspladser, at vi annullerer CO2-kvoter,” siger hun.

Login