KMD ansætter erfaren direktør fra energi- og forsyningssektoren
Kaspar Mondrup, administrerende direktør for Grønlands energiforsyning, skal fremover være direktør for energi- og forsyningsområdet hos KMD.
Fra 1. februar tiltræder Kaspar Mondrup i KMD's senior management i stillingen som direktør for energi- og forsyningsområdet.
Det oplyser KMD i en pressemeddelelse.
Kaspar Mondrup kommer fra en stilling som administrerende direktør hos Grønlands energiforsyning Nukissiorfiit og har desuden været direktør for software-virksomheden Sonlinc. Sammenfattet har den 50-årige direktør mere end 15 års ledelseserfaring at trække på i sin nye stilling.