Juridisk bindende klimaaftale udsat

FORVENTNINGER: Statsministeren erkender, at en bindende juridisk aftale ikke kan nås på topmødet. Nu går han efter en politisk aftale, som juristerne senere kan læne sig op af. København kan blive Kyoto II, advarer WWF.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trækker nu tæppet væk under en juridisk bindende aftale som resultatet af klimatopmødet i København. Den melding ligger i tråd med den sidste udmelding fra FN, hvor forventningerne til topmødet også nedjusteres.

"Hvis vi skal have det sidste komma på plads, før vi lukker bogen, så kan vi ikke lukke den i København, men måske først om et år eller om to år eller senere endnu. Og det ville være nedslående," siger han efter et samråd om regeringens linje op til topmødet i Miljøudvalget.

Men vi skal forsøge at komme så langt som muligt af den formelle vej, og resten skal samles i en politisk aftale, lyder det fra statsministeren.

Login