Jordbrugserhvervet skal bidrage til bæredygtig energi

BEVILLING: Villum Fonden har netop bevilliget 3.2 millioner kroner til forskning i mulighederne for at benytte halm og træflis til både energi- og gødningsproduktion via termisk forgasning.

En større bevilling fra Villum Fonden skal munde ud i konkrete forslag til, hvordan jordbruget kan bidrage til bæredygtig energiproduktion og samtidig sikre jordens frugtbarhed og dermed fødevareproduktion til gavn for fremtidige generationer.

Gruppen bag projektet er forskere fra DTU Kemiteknik i samarbejde med Bregentved og med teknisk support fra DONG Energy. Bevillingen strækker sig over en 4-årig periode.

Gruppen vil se på, hvordan kulstof kan lagres ved at føre askerester fra termisk forgasning af biomasse tilbage til jorden. Undersøgelsen skal bidrage til at gavne jordens naturlige cyklus og løse en del af CO2-udfordringen.

Login