I Horsens mødte hundredvis af landmænd op for at starte et bondeoprør, men blev bedt om at væbne sig med tålmodighed

På Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i sidste uge gjorde ledelsen det klart, at den vil gå dialogens vej. Imens talte medlemmerne om, hvor og hvordan traktordemonstrationer skal foregå. Altinget tog til Horsens for at tage temperaturen på det ulmende danske bondeoprør.

På Bygholm Landbrugsskole i Horsens sidder følelserne uden på de ternede skovmandsskjorter og uldne sweatere.

Cirka 400 medlemmer af Bæredygtigt landbrug sidder i anledning af foreningens generalforsamling med korslagte arme og dybe panderynker og stirrer stift mod scenen, hvor formand Peter Kiær holder sin beretning.

De er mødt op i en tid, hvor deres europæiske kolleger for længst har sat sig i traktorernes førersæde og kørt mod byerne i protest mod ny grøn regulering og stigende udgifter. Og hvor en regeringsnedsat ekspertgruppe for præcis én uge siden fremlagde sine bud på modeller for en CO2e-afgift, der kommer til at stille nye krav til det trængte erhverv.

Login