Holdet bag reguleringseftersynet udpeget

DOKUMENTATION: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) har nu udpeget samtlige medlemmer af det udvalg, som skal gennemføre det dybdegående eftersyn af elforsyningssektorens regulering.

Et helt nyt udvalg, som skal efterse reguleringen af den danske elforsyningssektor, er blevet udpeget af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. 

Eftersynet er en opfølgning på energiaftalen af 22. marts og skal sikre, at elsektoren fremadrettet har de rette incitamenter til at sikre grøn omstilling, omkostningseffektivitet, effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse.

Allerede før sommerferien udpegede Martin Lidegaard Søren Bjerre-Nielsen som formand for udvalget. Søren Bjerre-Nielsen er formand for Nationalbankens bestyrelse og repræsentantskab og tidligere koncerndirektør i Danisco a/s.

Login