Grønt overblik: Tætpakket program i denne uge

DET SKER: Onsdag skal Esben Lunde Larsen i samråd om tilbagegang i det danske vandmiljø, og han skal svare på beskyldninger om at have tilbageholdt oplysninger for Folketinget. Der er også round-up, kystbeskyttelse, økologi og Nord Stream på programmet i en begivenhedstung uge.

Gør klar til en uge, hvor der er mange væsentlige sager på programmet på det grønne område.

Mandag
Allerede mandag er der store ting på spil.

I Bruxelles mødes repræsentanter for de 28 EU-lande til det sidste slag om, hvorvidt verdens mest udbredte ukrudtmiddel, glyphosat, fortsat skal være godkendt i EU. Vild splittelse blandt landene gør dog, at det er meget usikkert, om der kan findes det nødvendige flertal enten for eller imod forlængelsen. Det kan betyde, at EU-Kommissionen må træffe den endelige beslutning, hvilket den for alt i verden vil undgå.

Login