Giv os i dag vores dårlige klimanyhed

Det skorter ikke på dårlige klimanyheder i øjeblikket. En rapport fra FN viser, at den globale temperatur vil stige med hele 2,7 grader – og det er endda, hvis 113 lande lever op til deres klimaplaner. Det stiller krav til rige lande som Danmark om højere klimaambitioner, skriver Mattias Söderberg.

Der er langt mellem de gode nyheder om globale klimaproblemer. På det seneste er der nærmest tale om en dårlig klimanyhed på daglig basis fra den ene eller anden kant.

Fredag den 17. september var der ikke mindre end to af slagsen pakket ind i nye rapporter fra henholdsvis FN og OECD. Og tidligere samme ugen var det tal fra Verdensbanken, der udgjorde den dårlige klimanyhed.

FN's klimasekretariat har kigget på de nye klimaplaner, som verdens lande ifølge Paris-aftalen er forpligtet til at udarbejde for at begrænse deres udledninger. Og det ser ikke godt ud.

Login