Forskere: Regeringens fokus på vækst og eksport risikerer at stå i vejen for reelle CO2-reduktioner
Regeringens fokus på CO2-fangst og -lagring samt eksportmuligheder risikerer at bremse for mulige og nødvendige udledningsreduktioner. Der er behov for en demokratisk samtale om, hvem der skal drage fordel af klimapolitikken, og hvem der skal have lov til at fortsætte deres udledninger, skriver Inge-Merete Hougaard, Kirstine Lund Christiansen og Lina Lefstad.
CO2-fangst og -lagring (CCS) bliver ofte italesat som nødvendigt for at nå 70-procent-reduktionsmålet i 2030. Samtidig lanceres det som en mulighed for dansk eksport af både teknologi, know-how og geologisk lagringsplads.
I medierne sættes der ofte spørgsmålstegn ved, om teknologien kan levere på den korte bane, men i vores forskningsarbejde om kulstoffjernelse og CCS i Danmark og i Skandinavien, ser vi også en bekymrende tendens til, at det dominerende fokus på CCS og eksportmuligheder fører til en sammenblanding af forskellige klimaafbødningsmetoder. Det har uhensigtsmæssige konsekvenser og risikerer at stå i vejen for mulige og nødvendige udledningsreduktioner.
Det ses for eksempel i de politiske aftaler om CCS, hvor den pulje, der skal støtte CO2-fangst og -lagring, ikke kaldes ’CCS-puljen’ men ’CCUS-puljen’. Med sammentrækningen af CCS (carbon capture and storage) og CCU (carbon capture and utilisation) holder man døren åben for ikke blot at lagre, men også at anvende CO2.