Finansloven tager hul på vindproblematik

FINANSLOV: Der er afsat 55 millioner kroner til eldrevne varmepumper på finansloven for 2015. Fin start, men hvis der virkelig skal ske noget, skal der ændres i afgifterne, lyder det fra Dansk Fjernvarme.

Nu kommer der fokus på tilpasningen til, at vindmøller skal levere en større andel af energiproduktionen. Der er nemlig afsat 55,2 millioner kroner på næste års finanslov til eldrevne varmepumper. De skal producere fjernvarme af den vindmøllestrøm, der i dag bliver til overs, når det blæser meget.

”Vi er meget positive over for initiativet, som skal tage hul på udbredelsen af eldrevne varmepumper i den decentrale varmeproduktion. Det er et godt første skridt i en udrulning, som kun kan gå for langsomt,” siger energiøkonomisk konsulent i Vindmølleindustrien, Martin Risum Bøndergaard.

Og der er behov for at gøre noget. I ugens løb udgav Danmarks Tekniske Universitet deres årlige energirapport, som i år handler om vindenergi. Rapporten pointerer, at vores energisystem skal tilpasses stigningen i vindstrøm, der svinger meget.

Login