Europas største havmøllekonference skal afholdes i Danmark

KORT NYT: Europas største udstilling og konference med fokus på offshore-vindenergi vil løbe af stablen i Bella Center i København i December 2015.

Det blev København, der vandt en konkurrence om at blive værtsby i 2015 for den årlige EWEA-konference og udstilling, EWEA Offshore, over byer som Stochkholm, Amsterdam og Paris. Det er anden gang, konferencen bliver afholdt i København. I 2012 var Bella Center i København også vært for EWEA-konferencen, hvor knap 11.000 deltog.

Danmark er det land i verden med næstmest installeret kapacitet på havet med mere end 1.000 MW og op imod 25 procent af omsætningen i den danske vindindustri kommer fra offshore-vindenergi. Danmark var det første land til at opstille vindmøller på havet i 1991.

Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien, glæder sig over udfaldet.

Login