EU vil rangere grønne investeringer efter klimaeffekt

INVESTERING: Med en klassificering af investeringers gavn for klimaet og to nye benchmarks vil EU-Kommissionen tiltrække flere penge til grønne projekter. Der er brug for 180 milliarder euro om året, vurderer kommissær.

Det skal være tydeligt for private investorer, om deres penge går til projekter, der har en positiv effekt på klimaet.

EU-Kommissionen har derfor sat sig for at gennemgå alle sektorer for at lave en klassifikation af forskellige typer tiltag. Det skriver Euractiv på baggrund af et pressemøde i Bruxelles torsdag. 

Ifølge næstformand i Kommissionen Valdis Dombrovskis er der brug for 180 milliarder euro om året til grønne projekter frem mod 2030 i Europa. Derfor vil han og Kommissionen gøre deres til, at private investeringer går i en grøn retning.

Login