Energitilsynet sænker loftet for driften af elnettet

KORT NYT: Energitilsynet har sænket loftet for, hvor meget elnetselskaberne må opkræve hos forbrugerne for driften af elnettet.

I en nylig afgørelse har Energitilsynet valgt at sænke loftet for, hvor meget elnetselskaberne må opkræve af forbrugerne for driften af elnettet. Det nuværende loft er på 6,7 milliarder kroner og vil blive sænket med yderligere 82,1 millioner kroner. 

I stedet for at opkræve pengene hos forbrugerne skal elnetselskaberne nu finde de 82,1 millioner kroner ved enten at trække på deres overskud eller effektivisere driften eller vedligeholdelsen af elnettet. 

Energitilsynets pålæg fordeler sig på dels et varigt og etårigt krav. Det varige krav er på 81,9 millioner kroner, mens det etårige krav er på 0,2 millioner kroner. 

Login