Elbil-branchen efterlyser politisk handling

ELBILER: Dansk Elbil Alliance opfordrer til mindre snak og mere handling, så der kan sparkes gang i den grønne transport-omstilling. Både SF og Lykke Friis (V) er åbne for branchens ønsker om bl.a. afgiftsfritagelse.

"De private aktører på markedet har brug for klare rammevilkår, så de kan se, at det er fordelagtigt at udrulle ladeinfrastrukturen. Det er en politisk opgave at skabe de robuste og sammenhængende rammer, og der har været flere udmeldinger og hensigter, men der er endnu ikke truffet beslutning om noget," siger branchechef Lærke Flader.

Hun fremhæver, at mange internationale virksomheder efter klimatopmødet i København i 2009 gerne ville ind på det danske elbil-marked, fordi de havde en forventning om, at Danmark ville gå foran med den grønne omstilling. Men ifølge Lærke Flader er de blevet slemt skuffede, fordi politisk handling lader vente på sig:

"Vi har trukket mange gode virksomheder til Danmark, men de begynder at vride sig, fordi der ikke sker noget, og så risikerer vi at miste dem," siger Lærke Flader.

Login