El-udvalg høster ros fra aktører

ANBEFALINGER: Dansk Energi og Energinet.dk tager overordnet positivt imod anbefalingerne til en ny el-regulering. Energiselskaberne ønsker sig dog endnu mere frihed, mens landbruget kritiserer for stort fokus på forsyningssikkerhed.

Mandag blev der sat et foreløbigt punktum for El-reguleringsudvalgets arbejde. Efter to år med et dyberegående eftersyn af den danske elforsyningssektor afleverede El-reguleringsudvalget sine 16 hovedanbefalinger samt 100 konkrete anbefalinger og vurderinger til regeringen.

Nu begynder et større politisk arbejde med en ny el-regulering, der ifølge El-udvalget gerne skal træde i kraft i 2017. Hos nogle af nøgleaktørerne er der meget ros til udvalgets arbejde.

Dansk Energi er glade for anbefalingen om, at elnetselskaberne skal have lagt rammer for indtjeningen i femårige perioder. Administrerende direktør Lars Aagaard mener, det kan hjælpe virksomhederne til at holde omkostningerne nede, hvis de får bedre muligheder for at planlægge fremtiden.

Login