DONG skal videreudvikle tysk havmøllepark

VINDENERGI: DONG Energy har løbt rettighederne til at videreudvikle det tyske havmølleprojekt Borkum Riffgrund West 1.

DONG Energy har netop købt rettighederne til at videreudvikle havmølleprojektet Borkum Riffgrund West 1, som er beliggende i den tyske del af Nordsøen. DONG Energy har købt projektet af Energiekontor AG for omkring 30 millioner euro.

Projektet er en del af Dong Energy's forsøg på at opnå en styrket position på det voksende tyske marked for havmøller.

"En robust pipeline af projekter på centrale markeder for offshore vind er afgørende for DONG Energys ambition om at fastholde vores position som den førende aktør på markedet for havvind," siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy i en pressemeddelelse. 

Såfremt DONG Energy vælger at opføre Borkum Riffgrund West 1, kan den ende med at bestå af op til 80 havmøller med en samlet kapacitet på op til 400 MW. 

Login