Dong investerer 16 milliarder kroner i havmøller

KORT NYT: Dong Energy har mandag investeret 16,4 milliarder kroner i to nye havvindmølleparker i Tyskland. Det er Dongs største investering nogensinde, oplyser selskabet.

Dong Energy bruger 16,4 milliarder på de to nye havmølleparker Gode Wind 1 og 2 i den tyske del af Nordsøen. Det er selskabets størtse investering nogensinde, oplyser Dong Energy i en pressemeddelelse. 

De to parker består af i alt 97 vindmøller fra Siemens Wind Power. Tilsammen har vindmølleparkerne en samlet kapacitet på 582 MW, og vil derfor kunne levere strøm svarende til det årlige strømforbrug hos ca. 600.000 husstande.

"Investeringen i de 582 MW store Gode Wind-projekter bliver vores største nogensinde og vil konsolidere vores position som førende inden for offshore-vindenergi," siger koncerndirektør Samuel Leupold i en pressemeddelelse.

Login