Den Danske Naturfond frygter navneforvirring med ny klimaskovfond

FORVIRRING: Sagen er god, men navnet Den Danske Klimaskovfond lægger op til signalforvirring, lyder det fra Den Danske Naturfond. SF lytter til bekymringen, men holder fast i navnet. Ministerium præciserer lovtekst.

Der er risiko for at spilde kræfterne på dobbeltadministration og unødvendig konkurrence mellem forskellige grønne fonde.

Sådan lyder det fra Den Danske Naturfond, der har sendt deres første høringssvar nogensinde, for at undgå sammenblanding med regeringens nye fond: Den Danske Klimaskovfond.

Den nye klimafond skal førstebehandles i Folketinget på torsdag og er et produkt af rød bloks finanslovsaftale sidste år. Ifølge aftalen skal Klimaskovfonden plante skov og udtage klimabelastende lavbundsjord. 

Login