Dansk Energi får ny vicedirektør

TILTRÆDELSE: Anders Stouge bliver ny vicedirektør for Dansk Energi. Her skal han være med til at ruste Dansk Energi og sætte kursen for energisektorens politik.

De danske energiselskabers brancheorganisation, Dansk Energi, får ny vicedirektør. 47-årige Anders Stouge får til opgave at bringe organisationen gennem de forandringer, der vil finde sted på energiområdet i den kommende tid.

Udbygning af elnettet og overgang til mere vedvarende energi er blot nogle af de udfordringer, Stouge skal ruste branchen over for og brancheorganisationen mener, at Stouge er den helt rigtige mand til jobbet:

"Anders kommer med en betydelig erfaring på det energipolitiske felt og med et indgående kendskab til sektoren og den industri, der omgiver energisektoren," siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi i en pressemeddelelse.

Anders Stouge kommer fra en stilling som branchedirektør i DI Energibranchen. Tiltrædelsesdatoen er endnu ikke fastlagt.

Login