Elnetselskaber får delvist medhold i klage

ELNET: Energitilsynet skal ikke medregne investeringerne i fjernaflæste målere og smart grid i benchmarkingen af elnetselskaberne, slår en afgørelse fra Energiklagenævnet fast. Det vækker glæde hos Dansk Energi, der dog ønsker hele systemet opdateret.

Tilbage i december 2012 afgjorde Energitilsynet effektiviseringskravene for elnetselskaberne for 2013. Men en række elnetselskaber var ikke tilfredse med afgørelsen, og Dansk Energi indgav klage på vegne af 40 selskaber. Derudover har flere af selskaberne også selv indgivet klage.

Nu er afgørelsen faldet, og elnetselskaberne har fået medhold i, at Energitilsynet bør ændre modellen for håndteringen af elselskabernes investeringer i fjernaflæste målere.

Modellen er forældet
Energiklagenævnet ophæver dermed Energitilsynets afgørelse og har nu bedt om nye beregninger på omkostningerne vedrørende elnetselskabernes investeringer i fjernaflæste målere.

Login