Dansk Energi: Alle elkunder skal bidrage til grøn strøm

ELREGNING: Det skal være en kollektiv opgave at vedligeholde elledningsnettet, når grøn strøm fra vindmøller i Vestjylland transporteres mod Østdanmark, mener Dansk Energi. Politikerne er enige, men tøver med tilslutning til organisationens konkrete forslag.

Hele Danmark bør løfte regningen for den grønne omstilling.

Sådan lyder budskabet fra Dansk Energi, der med et nyt udspil vil have lavet om på, hvem der får regningen for den grønne omstilling. I dag betaler lokale elforbrugere nemlig ekstra for den grønne omstilling, når store mængder strøm fra vindmøller transporteres gennem deres område.

For det slider på elnettet, når eksempelvis det lokale nordvestjyske elnet på nogle dage håndterer 1.000 procent mere strøm end lokalområdet kan bruge, som derfor sendes videre mod Østdanmark.

Login