CO2-udslip falder med en fjerdedel i 2035

FREMSKRIVNING: Danmarks udledning af drivhusgasser vil falde med 23 procent frem mod 2035, viser nye beregninger. Den grønne omstilling i energisektoren driver udviklingen frem, mens transportområdet bliver fremtidens sorte synder.

Fra 2010 til 2035 vil den samlede udledning af drivhusgasser falde med 23 procent. Det er særligt i energisektoren, at udviklingen tager fart, forklarer specialkonsulent ved DCE Ole-Kenneth Nielsen.

"Det, der driver udviklingen, er i høj grad, hvad der sker i energisektoren. Der er en stor omstilling i fuld gang, hvor vi bruger mere vedvarende energi og mindre fossilt brændsel," siger han.

Som eksempel peger Ole-Kenneth Nielsen på, at flere kraftværker i stedet for at fyre med fossilt brændsel bruger biomasse. Samtidig bliver flere af de ældste kraftværker taget ud af drift. Faldet er særligt kraftigt de næste tre år. Herefter ligger udledningerne mere stabilt.

Login