Bred aftale om energipakke

FORLIG: Boligminister Carsten Hansen (S) og en bred kreds af Folketingets partier er blevet enige om en energisparepakke, som skal sætte gang i flere energirenoveringer af private lejeboliger.

"Jeg er glad for, at vi har lavet et godt forlig, som betyder, at vi kan komme i gang med energirenoveringen i det private udlejningsmarked i Danmark," siger Carsten Hansen.

Det har taget lang tid at blive enige om en aftale, som alle partierne kunne være med i. Og det er blandt andet det såkaldte paradoks-problem, som har voldt besvær. Det svære paradoks er, at både lejere og udlejere skal have noget ud af renoveringen.

"Vi løser det såkaldte paradoks-problem, som har betydet, at udlejerne ikke er kommet i gang, fordi de ikke kunne få pengene ind, og lejerne skal i forhold til det totaløkonomiske princip ikke stige mere i leje end det, de sparer i udgifter," siger Carsten Hansen.

Login