Bog om Klimaets Idéhistorie vækker læserens nysgerrighed for klimaforandringernes kulturelle rødder
Ny antologi om klimaets idéhistorie rummer vigtige bidrag fra de humanistiske videnskaber til at forstå klimaforandringerne. Bogen er dog layoutmæssigt sjusket, og det forstyrrer delvist læseoplevelsen, skriver Mickey Gjerris.
Klimaforandringer. Som emne i samfundsdiskussionen er det gået fra at være et randbegreb, der blev bragt op af bekymrede forskere og venstresnoede naturentusiaster til det nye sort, som enhver politiker er nødt til at nævne med ansigtet lagt i passende bekymrede folder.
Den dominerende politiske diskurs opfatter problemerne som en lidt irriterende bivirkning ved en ellers velfungerende økonomisk verdensorden, der blot skal småjusteres og gennem teknologisk udvikling fører os til ”Hyperforbrugssamfundet 2.0”. Økologisk modernisering er svaret på udfordringen og politisk handlekraft udvises ved at tale om de teknologier, som lige om lidt vil løse problemet.
I stigende grad er klimaforandringerne imidlertid også blevet et emne for de humanistiske videnskaber. Heldigvis fristes man til at sige. For uden en dybere forståelse af problemernes årsag og natur er der ingen udsigt til reelle løsninger. Sådan er det nu engang med problemer.