Becker ny topchef for Europas vindmølleindustri

NYT JOB: Connie Hedegaards tidligere klimachef er blevet ny topchef for Den Europæiske Vindmølleindustri. Industrien står inde i en bølgedal, fortæller Thomas Becker, som afløser en anden dansker på posten.

"Jeg synes, det er fantastisk spændende. Jeg har altid været en rigtig stor tilhænger af vindmøller, og jeg er meget glad over at have fået stillingen," siger Thomas Becker, der siden 2010 har været adm. direktør for dækvirksomheden Genan.

Nyt job i krisetid
Den europæiske interesseorganisation for vindmølleindustrien har i alt 700 medlemmer og har base i Bruxelles. Selvom Becker først tiltræder stillingen til april og derfor endnu ikke vil gå i detaljer med sit nye job, så ser han to overskyggende opgaver for sig:

"Den første er den akutte krise. Man kan godt sige, at vindmølleindustrien er inde i en bølgedal, hvilket er meget alvorligt. Det er en kriseopgave, som ikke kan løses ved at sidde og lave langsigtede planer for fremtiden. Vi skal ind - her og nu - og retfærdiggøre, at vindmølleindustrien har en berettiget plads i det europæiske energimix og energifremtid," siger Thomas Becker.

Login