Barroso: Erhvervslivet bør presse politikerne på klimamål

Verdens erhvervsledere har en central rolle i bestræbelserne på at få en global klimaaftale på plads i København til december. De politiske forhandlinger skal presses af virksomheder, der kræver en aftale i København.

Det var et af hovedbudskaberne i EU-kommissionsformand José Barrosos tale under World Business Summit on Climate Change - virksomhedernes klimatopmøde - i København i går.

"Alle I, virksomheder, har en hovedrolle. I skal kræve, at der kommer fremskridt i de politiske forhandlinger. Disse forhandlinger er for vigtige til at fejle," siger han og lægger sig dermed i sporet på FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, der sagde det samme dagen før.

De politiske klimaforhandlinger skal kulminere til COP15 i december i år, men også den danske klima- og energiminister, Connie Hedegaard (K), mener, at erhvervslivet spiller en stor rolle for den endelige aftale:

"Erhvervsledernes aktive involvering og lederskab er alfa og omega for klimasagens forankring i verdensøkonomien," siger hun i en pressemeddelelse.

Det er meningen, at virksomhedernes klimatopmøde i København skal udmønte sig i et udkast med input til COP15 om, hvordan virksomheder og regeringer kan være med til at skabe rammer og udvikling, der sikrer lavere CO2-udledning.

Rammebetingelser
DI' er enig i, at virksomhederne har et ansvar for få en global klimaaftale igennem. Især skal virksomhederne presse på i forhold til at skabe gode rammebetingelser.

"Vi mener, at virksomheder skal hjælpe politikerne med input til, hvordan man gør det smartest og bedst," siger Lars Bach Jensen, klimakonsulent hos DI.

Lars Bach Jensen påpeger, at DI allerede arbejder på flere niveauer for at påvirke politikerne både nationalt, regionalt og internationalt. Regionalt indgår DI i en sammenslutningen af europæiske interesseorganisationer, Business Europe, der har fungeret som talerør i EU.

I februar inviterede DI en række industriorganisationer fra en række lande, herunder blandt andet Brasilien, USA og Kina, der lavede en såkaldt "joint declaration" for, "hvordan man bedst laver rammebetingelser på en business måde."

Denne "joint declaration" blev blandt andet sendt til daværende statsminster Anders Fogh Rasmussen (V), EU-kommissionsformand José Barroso og FN-generalsekretær Ban Ki-Moon. 

"Vi møder kun åbne døre hos regeringer og embedsmænd, når vi kommer med forslag," slutter han.

Skæv repræsentation
Men selv om virksomhederne ved topmødet i dag taler om et stort, fælles globalt ansvar for klimaet, så betyder det ifølge Tarjei Haaland, klima- og energimedarbejde i Greenpeace, ikke, at det er et retvisende udtryk for det globale erhvervslivs holdning.

"De virksomheder, der er her, er nok de mest progressive, og hvis de ikke kan finde ud af noget progressivt, så er det meget skuffende," siger han.

Han er enig med DI i, at erhvervslivet bør spille en stor rolle i udviklingen af en global klimaaftale i forhold til at udvikle rammebetingelser.

"Alle gode kræfter skal lægge pres på verdens regeringsledere. Industrien skal være med til at stille krav til rammebetingelser, så der er overensstemmelse mellem den måde, der bedrives virksomhed, og de fremtidige krav til dem," siger Tarjel Haaland.

Big business
Virksomhederne har ifølge Tarjel Haaland ikke nødvendigvis nogle interesser på den korte bane i en "stærk" global aftale. På den lange bane er det dog virksomhederne med de rigtige grønne teknologier, der overlever i sidste ende.

Den analyse bakkes op af Connie Hedegaard:

"Den store tilslutning til erhvervstopmødet er et klart signal om, at klimasagen ikke bare er en politisk sag eller en "feel-good"-sag. Det er benhård business - og et afgørende marked at være i front på," siger hun.

Erhvervslivets klimatopmøde slutter i dag, hvor det er meningen, at deltagerne skal lave et sæt anbefalinger forud for COP15. Anbefalingerne afleveres til den danske regering, der tager dem med i de videre klimaforhandlinger.