Australien og EU skal samarbejde om CO2-kvoter

AFTALE: Australien og EU indgik tirsdag en aftale om at sammenkoble begge regioners CO2-kvotehandelssystemer.

Tirsdag underskrev den australske klima- og energiminister, Greg Combet, og EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, en aftale, der skal ende med en fuld sammenkobling af markedet for CO2-kvoter mellem de to verdensdele.

"Et stærkt bevis på international samarbejdsvilje, når det kommer til klimaforandringer," mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, i en pressemeddelelse fra Kommissionen.

Aftalen træder halvt i kraft i 2015, så australske virksomheder allerede fra 1. juli 2015 har mulighed for at købe europæiske CO2-kvoter. Den fulde kobling mellem de to systemer kommer dog først til at gælde fra 1. juli 2018, hvor også europæiske virksomheder kan benytte sig af australske kvoter.

Login