Aktører: SF-forslag om elfærger er overflødigt

FÆRGEFART: SF vil lave en national strategi for indfasning af elfærger og fjerne statstilskud til ruter, der ikke ved fremtidige færgekøb vælger el frem for diesel. V afviser forslag. Man sparker en åben dør ind, lyder det fra aktører.

Der er allerede rigeligt vind i sejlene, når det gælder omlægningen fra diesel- til elfærger i Danmark. Derfor er der ingen grund til, at SF vil drive udviklingen frem med statslig styring.

Sådan lyder reaktionen fra Rederiforeningen og Dansk Energi til et beslutningsforslag fra SF, som onsdag næste uge skal førstebehandles i Folketinget.

SF ønsker, at man fra statens side skal lave en tidsplan for udskiftning af dieselfærger til elfærger for korte ruter i Danmark, hvor elektrificering vil være rentabelt. Samtidig vil partiet fratage statstilskuddet til ruter, der ikke vælger en elfærge frem for en dieselfærge, næste gang der skal købes en ny færge.

Login