Logstor henter direktør hos Danfoss

Kim Christensen skifter fra Danfoss til rørvirksomheden Logstor, hvor han skal være administrerende direktør.

Fra starten af oktober skifter Kim Christensen jobbet som direktør for Danfoss Global Services ud med jobbet som administrerende direktør for rørvirksomheden Logstor, skriver Licitationen. Den kommende direktør har været en del af Logstors bestyrelse siden 2014 og har derigennem været med til at fastlægge virksomhedens strategi.

"Kim Christensen kender markedet og Logstor særdeles godt med afsæt i 27 års erfaring fra Danfoss og pladsen i Logstors bestyrelse. Bestyrelsen ser frem til, at Kim vil stå i spidsen for den løbende indsats for at transformere Logstor til verdens førende inden for fjernvarme og -køling samt på olie- og gasmarkederne," siger Anders Thelin, bestyrelsesformand i Logstor.

Kim Christensen har igennem de sidste 27 år haft forskellige ledende stillinger hos Danfoss. Oprindeligt er han uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet.

Login