Aktører efterlyser konkrete klimamål i efteråret

DAGSORDEN: Aktører på klima- og energiområdet efterlyser, at der snarest i løbet af efteråret bliver truffet politisk beslutning om, hvilke områder der skal satses på og investeres i. Flere frygter, at et folketingsvalg vil stå i vejen for konkrete resultater.

Concito: Klimaområdet kan blive valgkampstema
Direktør i tænketanken Concito, Thomas Færgeman, fremhæver tre begivenheder, han mener kommer til at præge dagsordenen på klima- og energiområdet i de kommende måneder: Klimakommissionens udspil, regeringens handlingsplan og de kommende forhandlinger om et nyt energiforlig.

"Jeg er meget spændt på, hvor ambitiøs regeringen vil være. Hvis de tager Klimakommissionens udspil alvorligt, kan klima- og energiområdet også blive et valgkampstema," siger Thomas Færgeman.

"Jeg forventer, at regeringens udspil kommer til at omhandle en egentlig strategi for, hvordan vi bliver fossilfri i forhold til energiforsyningen. Det bliver spændende at se, hvor meget vægt regeringen vil lægge på biomasse, og hvordan det danske energisystem skal integreres med det øvrige europæiske."

Login