Staten hæmmer udvikling af vedvarende energi

VEDVARENDE ENERGI: Statens krav til afkastet på vedvarende energiprojekter er så høje, at mange grønne investeringer ikke kommer ud af skrivebordsskuffen.

"Kære politikere, få lavet tingene sådan, at det, I siger, når I er i fjernsynet, er det samme som det, I siger, når I sidder i jeres ministerier," lyder det fra formanden for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen.

Kalkulationsrenten, eller diskonteringsrenten som den også kaldes, fastsættes i Finansministeriet. Den har ligget på 6 procent siden 1999. Renten er et offentligt styringsmiddel, der skal sikre, at kun samfundsøkonomisk rentable projekter søsættes. En høj kalkulationsrente skal sikre, at borgerne (forbrugerne) ikke i sidste ende kommer til at betale prisen for urentable projekter.

"Thor Pedersens bremseklods"
Men ifølge blandt andet Vindmølleforningen og Dansk Fjernvarme går staten både med livrem og seler. Hvor renten i Norge og Sverige ligger på fire, er den i Danmark så høj, at alt for mange energivenlige investeringer ser samfundsøkonomisk negative ud og derfor ikke bliver ført ud i livet.

Login