Lykke igen i krydsild om klimatilpasning

KLIMATILPASNING: Oppositionen og en række fagfolk i kommunerne har kritiseret regeringen for at tage for lidt ansvar for klimatilpasningen. Klimaministeren svarer nu på kritikken forud for et samråd senere i dag, torsdag.

"Det var en meget ny minister, der kom i samråd sidste gang, og de havde hevet alt ned fra hylderne og sendt os gamle notater fra 2008. Det var i det hele taget en fuldstændig elendig besvarelse, hun kom med. Måske den værste, jeg har hørt i min tid i Folketinget," siger Ida Auken, der forventer, at ministeren denne gang er mere villig til at erkende problemets omfang og gå ind i en diskussion.

"Første generations-strategi"
Lykke Friis erkender, at hun siden sidste samråd har fået læst klimatilpasnings-strategien grundigere. Alligevel fastholder hun, at regeringens strategi, som blev udarbejdet under den forrige energi- og klimaminister, har sin styrke i ønsket om først at kortlægge tilstrækkelig med viden på området, inden man kaster sig ud i projekter med langsigtede perspektiver.

Ifølge ministeren har Videnscenter for Klimatilpasning screenet landets kommuner og er på den baggrund kommet frem til, at halvdelen af kommunerne allerede har inddraget klimatilpasning i deres kommuneplaner.

Login