K og DF støtter forslag om CCS

COP16: Det igangværende klimatopmøde vil med al sandsynlighed beslutte, at det skal være muligt at lagre CO2 i undergrunden gennem CDM-projekter. DF og K er positive over for forslaget. Energistyrelsen oplyser imidlertid, at Danmark ikke har planer i den retning foreløbig.

"Det er en udmærket løsning på den korte bane, måske inden for de næste fire-fem år, da det i øjeblikket er den mest effektive måde at få reduceret CO2-niveauet på her og nu," siger energiordfører Jørgen S. Lundsgaard (K).

Han påpeger, at der ligesom med atomaffald kan være flere usikkerhedsmomenter forbundet med CO2-lagring, som der skal være styr på, før Danmark etablerer det i ulandsprojekter. Den Konservative energiordfører mener ikke, at det er en holdbar løsning på lang sigt og betegner det som at "tisse i bukserne for at holde varmen". Ifølge Lundsgaard er investeringer i vedvarende energi både globalt og nationalt derfor at foretrække på den lange bane.

DF støtter forslag
Også Dansk Folkepartis klima- og energiordfører Per Dalgaard ser positivt på forslaget.

Login