Hvis jeg var minister: Villum Christensen

ØNSKETÆNKNING: Altinget | Energi & Klima har spurgt alle ordførerne, hvordan de ville regere som klima- og energiminister. Læs her om Villum Christensen (LA), der ville udarbejde et helt nyt afgiftssystem og undersøge mulighederne for kernekraft i Danmark.

Altinget | Energi & Klima har givet alle ordførerne i Folketinget mulighed for at svare på spørgsmålet "Hvad ville der ske, hvis jeg var klima- og energiminister?" I de kommende uger bringer vi ordførernes svar gennem en række centrale spørgsmål på området. I sidste uge var Per Clausen (EL) i krydsild, og i denne omgang er det Villum Christensen fra Liberal Alliance, der indtager den fiktive ministerstol. Læs her, hvordan han blandt andet ville satse mere på biogas end vindmøller.

Hvad ville du gøre som det allerførste efter at have lukket døren og sat dig til rette i ministerstolen?
Det første, jeg ville gøre, ville være, at jeg bad embedsværket om at udarbejde et helt nyt afgiftssystem, som ikke tog hensyn til de eksisterende og gamle bindinger, men alene tog afsæt i, at vi skulle sikre, at erhvervslivet fik mindst lige så gunstige rammevilkår som i andre EU-lande.

Der er gennem årene lagt lag på lag af afgifter, som delvist modarbejder hinanden, og der er brug for en gennemgribende fornyelse, som hviler på enkelthed, gennemskuelighed og sund (grøn) fornuft.

Login