Fremtidens energisystem tænker selv

INTERVIEW: Energisystemet skal tilpasses den vedvarende energi i fremtiden. Det kræver mere internationalt samarbejde, hvis det skal realiseres, mener afdelingsleder på Risø DTU Hans Larsen.

I fremtiden vil energisystemet bestå af få kraftværker og meget vedvarende energi, forudser Hans Larsen, afdelingschef på Risø DTU. Og derfor skal energisystemet tilpasses de nye tider.

"Når vi skal have et energisystem med mange varierende energikilder, så skal systemet have den fleksibilitet, der gør, at vi kan styre det på en mere intelligent måde," forklarer han.

"Et intelligent energisystem går ud på at kombinere et traditionelt energisystem med kraftværker, højspændingsmaster og ledninger i jorden med informationsteknologi. På den måde skal produktionen af energi spille sammen med forbrugerne, sådan at kraftværket kan sende et signal til det enkelte hjem om, at priserne på et givet tidspunkt er lavere eller højere, så forbrugerne enten selv eller deres intelligente strømforbrugende apparater kan slå til eller fra alt efter hvad prissignalet er," siger han.

Login