Festival langer ud efter politikere

KVOTER: Nej til opkøb af kvoter. Sådan lyder det fra festivalen Co2penhagen, som selv producerer al sin energi.

Når verdens første CO2-neutrale festival, Co2penhagen, løber af stabelen i weekenden, sker det med en klar opfordring til politikerne: Drop al snak om CO2-neutralitet ved at opkøbe kvoter.

Initiativtagerne kritiserer, at nogle politikere kalder sig CO2-neutrale, fordi de opkøber kvoter, når de for eksempel flyver i helikopter. Og de regner med, at flere og flere politikere op til klimatopmødet i december vil gå den vej for at kunne smykke sig med den grønne titel.

"Er kvoteopkøb løsningen på et bæredygtigt samfund, eller skal vi begynde at tænke i alternative baner og tænke på, hvordan vi kan blive selvproducerende og omlægge vores livsform, så vi lever en mere bæredygtig tilværelse? Det giver vi et bud på," siger en af initiativtagerne, Katrine Vejby.

Login