Efterlysning: Klima på finansloven

FINANSLOV: Der er bred kritik af regeringens finanslovsforslag omkring bygge og anlæg. Hvor blev klimaet af, lyder det. V afviser.

Fra flere sider lyder der skarp kritik af, at regeringen ikke har integreret energi- og klimahensyn i finanslovsforslaget om at fremrykke en række offentlige investeringer med ti milliarder kroner.

"Helt gak gak," lyder dommen fra tænketanken Concito.

"Ligesom med renoveringspuljen er det ikke lagt ind, at de offentlige investeringer skal være bæredygtige. Det er fuldstændigt afgørende, at når man skal ud og renovere offentlige bygninger, og når man skal ud og bygge nye sygehuse, skoler, og hvor man ellers vil fremrykke de offentlige investeringer, at man påtænker de mest optimale byggerier," siger formand Martin Lidegaard.

Login