Løkke mangler handling bag energimål

MÅL: Statsministeren vil i fremtiden have Danmark på top tre over mest energieffektiviserende lande, men der mangler handling bag ordene, mener IDA. En gratis omgang, mener SF. Dansk Energi advarer imod forhastede beslutninger.

På Venstres landsmøde i weekenden lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ti mål for Danmark i 2020, og ét af dem vedrører energipolitikken.  Her satte han tal på succesen. I 2020 skal vi være blandt de tre mest energieffektive lande og samtidig være blandt de tre lande, der hæver andelen af vedvarende energi mest.

De konkrete mål bliver mødt af kritik. Der mangler reel handling, lyder det fra Ingeniørforeningen og SF's energiordfører Anne Grete Holmsgaard.

"Det er ren signalpolitik, og det kan ikke bruges til en pind. Risikoen for, at han bliver holdt op på sine løfter, er lille, og i øvrigt er Lars Løkke slet ikke statsminister i 2020," siger Anne Grete Holmsgaard.

Login