"Juridisk aftale om senest et år"

INTERVIEW: COP15 må ikke ende med en vattet aftale, og den skal følges op juridisk efter et år, siger nøgleperson Lars Aagaard, Dansk Energi.

Altinget | Energi & Klima præsenterer i dag direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, i interviewserien af danskere, der afgør værtskabet for klimakonferencen i København:

Hvad siger du til at være på listen over nøglepersoner i forbindelse med værtsskabet for klimatopmødet i København?
Jeg er glad for, at andre kan få øje på, at Dansk Energi er aktiv i klimadebatten, bare det ikke begynder at handler mere om personer end at opnå en ambitiøs klimaaftale, der gør det muligt for os som investorer at skabe den nødvendige forandring mod en CO2-neutral fremtid.

Hvad er din rolle helt konkret i forbindelse med COP15?
Vores vigtige rolle er at være en del af baggrundstapetet, mens forhandlerne sidder rundt omkring bordet og kigger i de konkrete papirer og kæmper. Vi sidder jo ikke med ved det bord, men vi kan være med til at sige, at vi i energisektoren gerne vil den forandring. Og at vi teknisk kan ændre vores energisystem, hvis ellers der bliver lavet nogle politiske rammebetingelser, der gør det muligt at investere i CO2-neutral energiproduktion og energieffektivisering. Så vores rolle er først og fremmest at være med til at mobilisere og vise, at det ikke er energisektoren, der er forhindringen for at skabe en mere klimaansvarlig fremtid.

Login