Eks-minister vender tilbage som barselsvikar

VIKAR: Det bliver en tidligere kirkeminister, der skal vikariere for Radikales klima- og energiordfører Andreas Steenberg, der tirsdag går på barsel.

Når Radikales klima- og energiordfører Andreas Steenberg tirsdag går på en måneds barselsorlov, kommer tidligere kirkeminister Johannes Lebech ind som stedfortræder.

Udover at være tidligere minister, har Johannes Lebech også været medlem af Europa-Parlamentet for Radikale. Han overtager både Andreas Steenbergs plads i Folketinget og hans fem ordførerskaber for energi og klima, transport, fødevarer, kommuner og landdistrikter.

"Jeg ser frem til arbejdet på Christiansborg. Jeg håber, at jeg med et aktivt vikariat kan bidrage positivt til arbejdet i den radikale gruppe og Folketinget. Det er nogle spændende ordførerskaber, som jeg kommer til at arbejde med,” siger Johannes Lebech i en pressemeddelelse. 

Login