Analyse: Højere CO2-pris forbedrer dansk konkurrenceevne

CO2: Dansk erhvervsliv vil få forbedret sin konkurrenceevne over for tyske virksomheder, hvis CO2-kvoteprisen stiger, viser analyse fra Dansk Energi. Det tegner et andet billede, end det vi normalt ser, siger Concito.

Det viser en helt ny analyse foretaget af Dansk Energi. Den ser nærmere på, hvad kvoteprisen betyder for konkurrenceevnen i Tyskland og Danmark, og hvad effekten vil være, hvis kvoteprisen stiger. Og en højere pris vil falde ud til dansk fordel, viser analysen (se link samt figur nederst).

"For det første vil en højere kvotepris øge eksporten og afsætningen af vedvarende energi og energieffektive teknologier. Men den anden ting er - som vores analyse viser - at når Danmark vælger at gå forrest med en grøn omstilling, så er det afgørende at få et stærkt kvotesystem for at beskytte vores industris konkurrenceevne," siger Dansk Energis EU-chef Ulrich Bang.

Helt konkret viser Dansk Energis analyse, at en stigning i kvoteprisen, så den koster 30 euro frem for 7,5 euro, vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne over for tyske virksomheder med 5 øre/kWh.

Login